75 procent af det øvre grundvand, som vil ende som fremtidens drikkevand, er forurenet med pesticider og andre syntetiske stoffer. Vandforsyningsselskaberne er på overarbejde, og regningen sendes videre til borgerne.
På en mark ved Jyndevad i Sønderjylland i 2020 sprøjtes aktivstoffet cyazofamid ud for at bekæmpe skimmel i konventionelt dyrkede kartofler. Mens sprøjten tømmes langsomt, sætter små dråber vand, blandet med sprøjtegift, sig på kartoffelbladene, mens traktoren ruller gennem rækkerne.
Cyazofamid, der er effektivt til at forbedre udbytte og kvalitet af knoldene, har uønskede bivirkninger. Restprodukter af svampemidlet siver ned i jorden, hvor de omdannes til fire forskellige pesticidstoffer, kendt som nedbrydningsprodukter.
På samme mark i Jyndevad blev der målt højere koncentrationer af nedbrydningsprodukter fra cyazofamid i grundvandet end tilladt. Dette førte til, at sprøjtemidlet blev ulovligt at bruge fra 2023-sæsonen.
Walter Brüsch, der har beskæftiget sig med pesticidforureninger i over tre årtier, finder situationen bekymrende og mener, at de modeller, myndighederne har anvendt til at regulere pesticidforbruget, ikke har været tilstrækkelige. Han påpeger, at ofte opdager man først forureningen, når skaden allerede er sket.
En erkendelsessag
Claus Vangsgaard, konsulent hos Danva, en interesseorganisation for vandsektoren, har fulgt denne sag tæt. I sine over 25 år hos Danva har han stået over for mange lignende sager om pesticidforurening, der har påvirket vandværker og forsyningsvirksomheder.
"Denne sag viser mig, at der er en risiko ved alle stoffer under uheldige omstændigheder. Og ofte opdager vi det først, når vandet er blevet forurenet. Så bliver dagens brug til fortidens synder," siger Claus Vangsgaard.
Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i vandteknologi ved DTU Sustain's Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, roser VAP for at være et "meget ambitiøst" undersøgelsesprogram. VAP er det nærmeste, vi kommer virkeligheden, da det anvender doser og frekvenser, som myndighederne har godkendt til afgrøderne.
"Men når der opstår tilfælde, hvor grænseværdierne overskrides, indrømmer det, at Miljøstyrelsens regulering af midlerne ikke er tilstrækkelig. Så det er også en erkendelsessag," siger DTU-professoren.
Han tilføjer, at de nuværende undersøgelser kun fokuserer på udvalgte nedbrydningsprodukter; der kan faktisk være flere.
"Spørgsmålet er: Er vi i stand til at opdage dem alle? Ikke alt bliver analyseret for i dag," fastslår han.
En bekymrende situation
Siden da har der været omfattende undersøgelser, hvor myndighederne har analyseret vores grundvand for mere end 400 nye pesticidstoffer. Ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen er der blevet identificeret yderligere ti "problematiske stoffer."
"Ja, der er indført skrappere regler for brugen af pesticider, f.eks. færre behandlinger af en mark med et bestemt middel. Men problemet er ikke blevet løst," siger Hans-Jørgen Albrechtsen og understreger, at der stadig er stoffer, der ikke bliver undersøgt for.
Samtidig testes der for flere stoffer hos vandværker og vandforsyningsanlæg.
"Situationen er bekymrende," siger Claus Vangsgaard fra Danva og forklarer, at nu, hvor man kontrollerer drikkevandet for flere stoffer, gør man også flere fund.
Over halvdelen af kontrollerne viser sig at indeholde et eller flere pesticidstoffer. Og 13 pct. af vores drikkevand er forurenet med et eller flere stoffer over grænseværdien. Det vand, der pumpes ud til forbrugerne, overholder dog grænseværdien, fordi værkerne enten renser eller fortynder forurenet grundvand.
Risiko for cocktail-effekter
Walter Brüsch påpeger, ligesom de to andre eksperter, at der ikke er nogen sundhedsrisiko, når man ser på koncentrationerne af de enkelte stoffer, der findes i drikkevandet. Alle tre eksperter understreger, at branchen fortsat leverer under grænseværdien. Du kan roligt have tillid til postevandet i forhold til de krav, der er til vandet i dag.
"Men i virkeligheden ved ingen, om der kan være cocktail-effekter," siger Walter Brüsch.
Han forklarer, at den måde, Miljøstyrelsen godkender pesticider på, betyder, at stofferne godt må gå i grundvandet - bare koncentrationerne holder sig under grænseværdien.
"Man finder op til 10-15 forskellige stoffer i samme boring. Det duer jo ikke, for det betyder, at ingen aner, hvordan de virker sammen. I værste fald forstærker de hinandens virkning," siger Walter Brüsch.
En lang vej til rent vand
Selv hvis alle 20.300 hektar omlægges til økologi eller andre formål, hvor der ikke bruges syntetiske pesticider, er det ifølge geologen meget små arealer, der ofte ligger mindre end 200 meter fra en boring.
"Man skal også have fat i større dele af oplandet," siger Walter Brüsch og forklarer, at Danmarks Naturfredningsforening sammen med Danva og Danske Vandværker politisk foreslår oprettelsen af grundvandsparker. Disse skal samlet dække 200.000 hektar.
Hans-Jørgen Albrechtsen kan godt se ideen med grundvandsparker, men nye fund af PFAS i vores grundvand bekymrer ham. Disse svært nedbrydelige syntetiske stoffer bruges i alt fra regnbukser til stegepander, møbler og tæpper, og de er farligere, end man først troede. Derfor har Miljøstyrelsen sænket grænseværdierne betragteligt til under 0,1 mikrogram per liter for drikkevand.
"PFAS er en gamechanger. Billedet er blevet endnu mere komplekst - og det er lidt deprimerende," siger professoren.
Ifølge ham er der ingen tvivl om, at der snart vil være behov for mere rensning af drikkevandet:
"For nogle vandværker er det ikke et valg, man har. Det er den eneste vej frem."
Hans-Jørgen Albrechtsen overvejer, hvad der ville ske, hvis man øjeblikkeligt forbød al syntetisk kemi fra landbrugspesticider, spildevandsslam, træbeskyttelse i sommerhusområderne, kilder til PFAS osv.: Først ville der nok gå cirka ti år, før juraen var på plads, og retssagerne rejst af landbruget mod staten var afsluttet. Og derefter tager det typisk 30-50 år, fra det øjeblik en regndråbe rammer jorden, til vandet er nået ned til grundvandet. Læg også til, at de enkelte stoffer kan tage 10-20 år om at blive udvasket.
Konklusionen ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen: Det vil tage mindst 50 år, måske endda 80 år, før vores grundvand igen er rent.
"Så det er ikke sikkert, at mit barnebarn når at opleve, at drikkevandet bliver helt fri for kemi. Der er ingen hurtige løsninger her og nu."
Kilde: Økonu.dk
Comments