top of page

De 5 vigtigste grunde til, at det giver mening at filtrere dit drikkevand

I løbet af det seneste årti har de fleste EU-lande indledt mere omfattende tests for urenheder i drikkevandet og i dag, med fremskridt inden for testteknologier og en dybere forståelse af vandkvalitet, har vores perspektiv på drikkevand udviklet sig og kastet lys over tidligere oversete, samt nye, udfordringer.

Her er de 5 vigtigste grunde til, at man bør overveje at filtrere sit drikkevand hjemme:

1: KLOR

Klor benyttes i de fleste EU lande til at dræbe bakterier og gøre vandet sikrere at drikke. Kun Danmark og Luxembourg benytter ikke klor. Klor eliminerer effektivt bakterier, hvilket reducerer spredningen af vandbårne sygdomme som kolera og tyfus. Dog har klor ulemper, der kræver overvejelse.

Når klor tilsættes vand, reagerer det med eksisterende organiske forbindelser og danner desinfektionsbiprodukter (DBP'er), især trihalomethaner (THMer). Forskning indikerer, at indtagelse eller indånding af vand, der indeholder THMer, kan føre til betydelige sundhedskomplikationer, herunder dødfødsler, medfødte misdannelser, øget risiko for nyre- og leverkræft samt problemer med centralnervesystemet, hjerte, nyrer og lever.

Indånding af THMer og klor kan være mere skadeligt end indtagelse, da begge stoffer kan fordampe ved lavere temperaturer end vand. Derfor kan brusebad med kloreret vand øge eksponeringen for disse giftige kemikalier.

Forskning tyder på at THMer er mere koncentrerede i kroppen, når de absorberes gennem huden, sammenlignet med at indtage postevand, der indeholder disse kemikalier. Dette betyder, at giftige DBP'er ikke kun påvirker sundheden, når du drikker postevand, men udgør også en risiko når du tager brusebad.

2: PESTICIDER, HERBICIDER OG PFAS

Pesticider har fundet vej til drikkevandet i alle EU-lande, hvilket betydeligt påvirker risikoen for menneskers sundhed.

Pesticider, der er designet til at være giftige for skadedyr, kan også udgøre sundhedsrisici for mennesker, når de indtages gennem vores drikkevand. Langvarig eksponering for visse pesticider er blevet knyttet til forskellige sundhedsproblemer, herunder neurologiske lidelser, reproduktionsproblemer og visse former for kræft. Sårbare grupper som børn, gravide kvinder og ældre er særligt udsatte, da deres kroppe kan være mere modtagelige for de skadelige virkninger af pesticidrester.

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er dukket op som stille fjender, der lurer i vores drikkevand og udgør betydelige sundhedsrisici for samfund verden over. Disse vedvarende og bioakkumulerende kemikalier, der engang blev hilst velkommen for deres vand- og fedtbestandige egenskaber, anerkendes nu for deres potentielle skade på menneskers sundhed. PFAS er blevet forbundet med en række sundhedsproblemer, hvilket gør deres tilstedeværelse i drikkevand bekymrende. En af de primære sundhedsrisici forbundet med PFAS-eksponering er den potentielle indvirkning på det endokrine system. Disse kemikalier kan forstyrre hormonreguleringen og føre til forstyrrelser i reproduktions- og udviklingsprocesser samt skjoldbruskkirteldysfunktion. Gravide kvinder og spædbørn er særligt sårbare, da eksponering under kritiske udviklingsstadier kan have varige virkninger. Derudover antyder studier, at PFAS-eksponering kan være forbundet med en øget risiko for visse kræftformer, herunder nyre- og testikelkræft.

3: ANDRE FORURENINGER

Med ny og mere omfattende testning samt nye retningslinjer for drikkevand står vi konstant over for nye udfordringer for sundheden i drikkevandet i hele EU. Udover de ovenstående problematikker ser vi forøgede niveauer af tungmetaller, nitrater, mikroplastik og mange andre urenheder der alle udgør en voksende bekymring for menneskers sundhed. Mens testningen bliver forbedret, halter filtreringskapaciteten i alle lande bagefter. Omkostningerne ved at opgradere vandværker i EU er overvældende og vil tage årtier. Selv i et lille land som Danmark ville de estimerede omkostninger ved at opgradere faciliteterne være 500 millioner euro og de årlige omkostninger for hvert enkelt vandværk vil ligeledes være betydelige.

4: GAMLE/KORRODEREDE RØR

I hele Europa står vi over for udfordringer med gamle vandrør. Selvom mange blyrør er blevet udskiftet i EU i løbet af de sidste 50 år, er de erstattede jernrør over tid begyndt at akkumulere sediment såsom rust i vandforsyningslinjerne. Når disse jernrør korroderer og forfalder, kan rust og sygdomme trænge ind i systemet. De primære problemer med gamle rør er generelt potentiel blyforurening i rør fra før 1990. I rør efter 1990 kan korrosion kompromittere vandkvaliteten ved at introducere jern, rust, sediment og andre forurenende stoffer i vandet. Derudover kan rustne rør skabe en miljømæssig grobund for vækst af skadelige bakterier, hvilket påvirker både smag og sikkerhed af vandforsyningen. Dette gælder for flertallet af vandrør i EU p.t. Asbest udgør en anden betydelig bekymring med vandrør fra før 1980. Selv i et rigt, moderne, og lille land som Danmark er der stadig 1000 kilometer asbestvandrør til stede i 2024. Gamle vandrør skaber også gunstige betingelser for vækst af bakterier, svampe og andre mikroorganismer. Så selvom dit lokale vandværk skulle være et af de få, der har opgraderet til et moderne, højeffektivt filtreringssystem, skal vandet stadig rejse gennem mange kilometer af gamle rør.

5: PLASTFLASKER

Vi er alle klar over problemerne med plastflasker til drikkevand, men salget af plastflasker fortsætter ufortrødent. Alene i USA sælges årligt 50 milliarder plastflasker med drikkevand, hvor kun beskedne 9% af det globale salg af plastflasker genanvendes. Selv i lande som Spanien, hvor over 7 milliarder flasker sælges hvert år, og Danmark, kendt for sin miljøbevidsthed, hvor 6 millioner indbyggere årligt køber 250 millioner plastflasker med vand, fortsætter tendensen. Med en global befolkning på 8 milliarder mennesker forventes det, at vi alene i år vil købe utrolige 600 milliarder plastflasker. Det svarer til over 1 million flasker i minuttet, hver dag, hele året rundt.

bottom of page