Den frygtede nervesygdom har en invaliderende virkning på de ramte, og antallet af tilfælde viser sig nu at stige hastigt.
Ifølge tal fra WHO fra august 2023 er antallet af tilfælde på verdensplan fordoblet i løbet af de seneste 25 år.
I Danmark skønnes det, at 12.000 mennesker lever med sygdommen i øjeblikket. Dette tal forventes dog at stige til 20.000 i 2040. Da der ikke findes et officielt register over Parkinson-tilfælde, er dette estimat baseret på antallet af personer, der modtager behandling for sygdommen hos neurologer og private læger.
Selvom stigningen er betydelig, er der endnu ikke udført studier, der entydigt kan forklare årsagen til dette.
Per Borghammer, professor ved Nuklearmedicinsk afdeling og PET ved Aarhus Universitetshospital, er en af mange forskere, der søger en forklaring på den stigende forekomst af tilfælde af Parkinson. Han forklarer, at selvom den øgede gennemsnitsalder i befolkningen kan føre til flere tilfælde af sygdomme, der opstår sent i livet, kan dette alene ikke forklare den stigende forekomst af Parkinson.
Per Borghammer og hans team har forsket i, hvordan Parkinson udvikler sig, og de har opnået overbevisende beviser for, at sygdommen begynder uden for hjernen, nærmere bestemt i næseslimhinden eller tarmen.
»Hvad der er særligt ved disse to steder? De er i tæt kontakt med den ydre verden,« forklarer Per Borghammer.
»Det er en plausibel hypotese at forestille sig, at de ting, vi indånder i næsen eller indtager, når de når tarmen, såsom infektioner, toksiner, pesticider, kan sætte gang i sygdomsprocessen,« fortsætter han.
Parkinson viser sig forskelligt hos de ramte. For 50-årige Ole Lystrup Iversen begyndte det for snart syv år siden med muskelstivhed og nedsat funktion i venstre hånd. Han var midt i en travl karriere som apoteksejer og bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening, da han blev en af de 12.000 danskere, der lever med Parkinsons sygdom. Symptomerne er siden blevet flere og mere alvorlige.
Sygdommen har både fysiske og kognitive symptomer. Nogle af symptomerne inkluderer rystende hænder, muskelstivhed, forstoppelse, tab af mimik i ansigtet, talevanskeligheder, dårlig søvn, depression og demens.
Parkinsonforeningen har advaret mod fortsat brug af glyphosat i landbruget på grund af bekymringer for dets mulige sammenhæng med sygdommens udvikling. De foreslår i stedet, at glyphosat kun godkendes til brug i en kortere periode, mens der iværksættes forskning for at undersøge pesticidets mulige forbindelse til Parkinsons sygdom.
Glyphosat blev godkendt til brug i EU's medlemslande indtil december 2033, trods protesterne. Parkinsonforeningen er i dialog med sine europæiske søsterorganisationer om igangværende forskning. Hvis nye resultater om forbindelsen mellem Parkinson og pesticider fremkommer, kan den europæiske godkendelse til brug af glyphosat eksempelvis blive inddraget.
Kilde: berlingske.dk
コメント